Det er et stykke tid siden jeg har fulgt op på føljetonen om mit forbrug af mobiltelefoner gennem de sidste ti år. Det beklager jeg – og så kommer her sidste afsnit!
Efter fadæsen med Motorolla A920 blev mine mobilindkøb mere velovervejede. Eller hvad…
Nr. 8 – En moderne klassiker
I Efteråret 2005 kunne jeg ihvertfald ikke længere sidde på hænderne og vente, mens producenterne sendte den ene 2 megapixel mobil på markedet efter den anden. Efter lidt tøven gik jeg ned til Telia og købte en K750 med tilskud – jeg synes jo ikke lige jeg havde råd til at lægge næsten 3.ooo kr. Det var en dejlig telefon, og nok faktisk den første der er blevet slidt op. Den klarede både reparationer og flere forskellige teleselskaber, før den gav op.
Nr. 9 – En brosten med WI-FI. Da min K750 begyndte at vise svaghedstegn var jeg gennem et stykke tid blevet fristet af Nokias nye N-serie fyldt med avancerede funktioner. N80 var både en smart slidemodel, havde wifi, Symbian styresystem og jeg ved ikke hvad. Så den fandt jeg brugt med arabisk tatstatur – godt gået Andreas!!
Problemet var bare, at den nærmest ikke kunne være i lommen. Den var tung, den var tyk og batteriet blev suget ud på nul komma fem af wifi og pis og papir. Og kombinationen af wifi og mobilnet fungerede som ind i helvede. Så jeg vurderede, at teknologien ikke helt var moden, og den røg hurtigt tilbage på brugtmarkedet.
Nr. 10 – Back to basics…
Da murstenen med wifi og slidetastatur ikke var mig, skulle jeg jo have noget andet. Jeg vendte i efteråret 2007 tilbage til Nokia og deres symbian platform og et godt gammeldags candybar design. Nokia 6120 classic. Det blev til mit andet besøg hos 3, der lokkede med alt muligt spændende indhold og tilskud til telefonen. Telefonen blev jeg glad for – godt kamera og god browser til nyheder, mail etc. I et lækkert småt format. 3 og deres ”spændende” indhold var dog ikke i nærheden af at være pengene værd i mine øjne, så de blev skiftet ud med Frank Rasmussens renegadeselskab Bibob, der ved lanceringen skar ind til benet for folk med mit forbrug.
Men spørgsmålet var, om det ikke kunne blive en smule bedre….
Nr. 11 – Det bliver næsten ikke bedre. Eller….
Så jeg slagtede sparegrisen i sommeren 2008 og købte opfølgeren 6220 classic med 5 megapixel kamera og GPS. Wauw!! En fantastisk telefon, der indtil for nylig blev brugt flittigt til dagligt at tjekke nyheder og opdatere sociale netværk som facebook, twitter osv. Jeg må dog indrømme, at GPS’en aldrig rigtig slog an hos mig.
Afhængigheden af online verdenen er på dette tidspunkt uigenkaldelig!! Der er ingen vej tilbage, og jeg kan derfor heller ikke nøjes med det begrænsende design og funktionalitetsniveau i den klassiske telefon…
Da jeg begyndte på denne føljeton var jeg stadig den lykkelige ejer af min Nokia 6220. Men efterhånden som mit brug af internettet på telefonen udvidede sig, fik jeg også større behov for nye funktionaliteter (det var da i hvert fald, hvad stemmerne fortalte mig – konstant!!). Samtidig kørte Iphone toget i overhalingsbanen, og den trak en horde af mere eller mindre heldige touch telefoner med sig – og gør det stadig.
Nr. 12 – Mere berøring, tak.
Iphonen var jeg dog for nærig til at kaste mig ud i, så jeg kastede mig i
sommeren 2009 over den velkendte Nokia brugerflade i deres 5800 xpressmusic med touch skærm. Og i samme sekund røg min Ipod ned i en skuffe, og den er blevet der siden. For her var en telefon, der gjorde det nemt at lytte til musik – ingen af mine tidligere 11 telefoner kunne finde ud af det!!
Den berøringsfølsomme skærm, den fantastiske Opera Mini browser, applikationer der er nemme at downloade og installere giver et utal af muligheder. Så billeder bliver uploadet til Twitter lige når de er taget. Mp3-filer bliver downloadet og hørt, lige når man får dem på hjernen. Status på facebook bliver opdateret lige når der sker noget interessant (ok, der behøver ikke engang ske noget interessant).
Så man må sige, at der er sket noget siden jeg sad med en Motorolla og var ked af, at den ikke havde T9 og ikke kunne vibrere…
Men 12 telefoner på ti år! Det er jo vanvittigt!! Og der er endda folk, der er mange gange værre end mig. Men man skal jo holde kadencen, så gad vide om der ikke inden for en overskuelig fremtid bliver investeret i en Apple model. Den kan sikkert det samme, som den jeg har nu – men det er bare endnu mere lækkert….. Gad vide hvor længe jeg kan vente med det?
Og så kan jeg da lige tilføje, at Iphonen er købt!! Og den sætter godt nok alt andet mobilt isenkram i perspektiv.
Apple er lysår foran alle andre producenter når det gælder brugervenlighed, hastighed og integration af telefonens programmer.
Køb den!!
.. og itunes er til gengæld lige så meget et skodprogram som iphonen er god.
Det er faktisk ret godt til at håndtere synkronisering med tekefonen. Noget jeg aldrig har brugt med andre telefoner, fordi jeg synes det var bøvlet.
Men jeg hører jo aldrig musik på en computer mere. det klarer squeezeboksen, så det er ikke noget problem.
Det største problem er, at min arbejdsPC ikke kan fastholde forbindelsen til min server. Så den skal man ofte genoprette inden man synkroniserer. Rimelig irriterende.
Man synkroniserer da “over the air”
Mener du over the air? Man bliver lidt i tvivl med citationstegnene. Men derudover ved jeg ikke, hvad det er….
Hvis du vil vide mere om korrekt citatiopnsteknik, så kig her: http://www.unnecessaryquotes.com/
Jeg forstår ikke hvad du “mener”?