Alt, alt for mange mobiltelefoner – del 2

Jeg har tidligere berettet om mine tre første mobiltelefoner. Min mani med at erhverve mig flere og flere mobiltelefoner var dog med dem først lige begyndt. For der kom jo hele tiden nogen nye telefoner, der kunne nye ting, som jeg jo også lige skulle prøve…

Nr. 4 – Woah, farveskærm!nokia-3510i
I vinteren 2004 erhvervede jeg den første mobil med både farveskræm og WAP-forbindelse. Nu kunne jeg pludselig gå på det mobile internet, som på det tidspunkt mere eller mindre var begrænset til at læse nyheder og tjekke TV-program på DR’s sparsomme mobilportal. Denne funktion indledte startskuddet til, hvad der bedst kan betegnes som afhængighed af mobil information. Hvorherre bevares!

Denne telefon overtog jeg faktisk fra min kæreste, som på dette tidspunkt var længere fremme på mobilbølgen end jeg selv. Det måtte vi vist hellere se, at få gjort noget ved….

nokia-6600Nr. 5 – Vanviddet tager fart
Efter et par måneder med 3510i opstod der i foråret 2004 et nyt behov. Det var naturligvis behovet for at tage billeder i 640×480 pixels, der var så stort, at jeg måtte investere en større sum penge på brugtmarkedet på en Nokia 6600 – også en af Nokias første smartphones, så man kunne installere alskens programmer på den. Jeg fik den endda til at spille Comodore 64 spil. Ikke dårligt. Men meget brugbart var der nu ikke meget af det der var, og 6600 var dertil en ordentlig klods, der inden længe føltes lige lovlig tung i lommen. Og så var der jo kun én ting at gøre…

Nr. 6 – På forkant for en gangs skyld?nokia-6230
I efterår 2004 tog jeg for en gang skyld faktisk en fornuftig beslutning og droppede den klodsede 6600 til fordel for storsællerten 6230. Den kostede mig så vidt jeg husker næsten 3.000 kr, men til den pris droppede jeg så smartphonekonceptet for en tid, ligesom der altså stadigvæk var tale om VGA-opløsning. Men det var en dejlig lille og let telefon, der var på den teknologiske frontlinie på det givne tidspunkt. Jeg tror faktisk jeg havde den i et års tid, hvilket jo var helt uhørt. Men jeg var mægtig glad for den, så måske var det faktsik et godt køb.

motorolla-a920Nr. 7 – Hvad er nu det for noget…
Samtidig med at jeg havde en Nokia 6230 var teleselskabet 3 gået i luften med en række helt nye services og telefoner. En af telefonerne var Motorolla A920, som på den ene side var stor og klodset og på den anden side var dragende, da den havde en stor trykfølsom skærm og en masse andre muligheder?? Og som det store fjols jer er, hoppede jeg naturligvis på den – den kostede dog ikke det helt store. Men så hang jeg ellers på abbonementet. Puha, det var noget værre noget, især fordi jeg aldrig rigtig fandt noget fornuftigt at bruge den til. Nu var der jo ikke vildt mange at videotelefonere med! Men det bekræfter bare, at nysgerrigheden er væsentlig større end fornuften når det kommer til mig og mobiltelefoner – pishans!! Og efter et halvt års tid blev den vidst solgt for en slik.

Vi er nu omkring vinteren 2004/2005, hvor jeg altså sidder og varmer mig med to forskellige mobiler, hvoraf den ene er væsentlig mere benyttet end den anden. Men det går jo ikke i længden. For hvor længe gider man egentlig lade sig nøje med et kamera på 640×480? Læs mere om dette i del 3, der kommer når du mindst venter det. Eller når den er blevet skrevet…

Her kan du læse del 1

Her kan du læse del 3

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!