Pest eller kolera – hvad er egentlig værst

Man hører det tit. F.eks. hvis man spørger en person om han helst vil gøre rent i kabinerne i en pornobiograf, eller om han hellere vil spise et stykke lagkage med makrelfyld. Så kan han finde på at svare, at det er som at vælge mellem pest eller kolera.

Men det er jo egentlig noget mærkeligt noget, for de to sygdomme er jo garanteret ikke lige ubehagelige eller lige farlige. Så der vil med garanti være en af de to sygdomme, der er at foretrække fra den anden.

Pest er en bakterie, der smitter via lopper fra inficerede rotter (byldepest) eller ved inhalation (lungepest). Den kan give feber, kvalme, bylder ved lymfekirtlerne, blodigt opkast og svær lungebetændelse. Det lyder bestemt ikke rart, men kan ret let behandles, hvormed dødeligheden kommer ned på 5 pct.

Kolera er derimod en smitsom tarmsygdom, der giver voldsomt diarré, hvormed man risikere at miste op mod 24 liter væske i døgnet. Den vigtigste behandlingsmulighed er rigelige mængder vand tilsat salt og sukker.

Så er det bare at vælge, hvad man foretrækker næste gang nogen spørger…

Jeg tror jeg ville nuppe diarréen

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!