For et par uger siden skrev jeg til Dr. Oetker om, at de vildleder ved at markedsføre Pizza Ristorante med ordene “smager som var de lavet på italiensk restaurant.”
Nu har jeg modtaget svar:
Hej Andreas
Vi er naturligvis kede af at høre om din kedelige oplevelse.
Hvis du sender din kassebon (alternativt skanner den ind) og konto oplysninger ind til os vil vi selvfølgelig kompensere dig beløbet.
Med venlig hilsen – Best regards
Dr. Oetker Danmark A/S
Peter Storm
Og det er da fint, at de vil give mig pengene tilbage. Men jeg er skuffet over, at de slet ikke forholder sig til min egentlige kritik. Derfor har de promte fået svar tilbage om, at jeg opretholder mit krav:
Kære Peter Storm
Tak for din mail. Det er da rigtig fint, at Dr. Oetker vil kompensere mig for den dårlige oplevelse. Jeg har vedhæftet et foto af kvitteringen, og pengene kan overføres til (kontonr. slettet).
Men I forholder jer dog ikke til min kritik af jeres markedsføring, der jo i mine øjne er direkte misvisende. Det synes jeg er forkert, og jeg ønsker ikke, at andre forbrugere føres bag lyset fremover. Jeg forventer derfor fortsat, at I indstiller brugen af påstanden om, at Pizza Ristorante smager som var den lavet på italiensk restaurant.
mvh
Andreas Fensholm
Så nu venter jeg på svar fra dem endnu en gang. De får en uge, og ellers ryger der mails afsted til Forbrugerombudsmanden samt Aktive Forbrugere. Jeg giver aldrig op. Eller…
Det er sgu’ godt vi har nogen der gider tage kampen op
Hej!
Jeg har flere gange,købt VITALIS fra DR: Oetker. Der står på æsken 8 stk. + 3 stk der har aldrig været flere end 8 stk i æsken….vh/ Lotte
Det giver jo ingen mening;)