Liberal Alliances folketingskandidat Joachim B Olsen luftede i går sin mening om flerkoneri. Det mener han principiel ikke, at der skal være noget til hinder for, hvis to kvinder og en mand ellers kan blive enige om det arrangement. Han mener desuden ikke, at staten skal bestemme, om han skal have sikkerhedssele på.
På x-hund.dk har vi fra pålidelige kilder erfaret, at dette kun er startskuddet til en storstilet indsats fra Liberal Alliance, så de kan sikre en masse mandater til folketingsvalget den 15. september. Derfor kan vi i de kommende dage forvente følgende “principielle” holdninger fra LA:
- Folketingskandidat og søster til Anders Samuelsen Mette Bock mener principielt, at der intet til hinder er for, at mænd eller kvinder indgår registrerede partnerskab med større husdyr. “Så længe der sker af egen fri vilje og helt frivilligt”, udtaler Mette Bock, og fortsætter med overdrevet skinger stemme: “Tvangsægteskaber mellem mennesker og dyr er noget af det mest uliberale der findes.”
- Folketingskandidat i Nordjylland og leder af plejehjem Thyra Frank mener ikke, at staten skal bestemme, hvor hun må ryge. “Hvis jeg har brug for en smøg, når jeg står og laver mad til de ældre, så skal jeg have lov til det.” udtaler hun og brøler videre: “De gamle kan jo bare lige rulle rolatoren ud på altanen. Man kan jo ikke forvente, at jeg går ud og ryger. Der er jo skidekoldt!”
- Anders Samuelsen vil inden for et par dage melde ud, at han principielt er imod, at staten skal blande sig i, om han kører overfor rødt eller kører for hurtigt. “Så længe det ikke skader andre, kan jeg ikke se det fjerneste problem i, at jeg liger sniger mig over før rødt”, udtaler en lige lovlig ophidset Anders Samuelsen og fortsætter: “Og helt ærligt, om jeg kører 130 eller 175 på motorvejen, kan jeg da virkelig ikke se, at staten skal blande sig i. Jeg har jo ofte travlt, når jeg skal nå byrådsmøderne i Horsens” pruster Anders Samuelsen.

Haha, denne artikel grænser sig til det sjove – Dog ikke på grund af “forfatterens” kække eksempler. Ikke ét sted herinde, ser jeg ét sagligt argument for at polygami skulle accepteres. Faktisk, så er det eneste sted jeg har hørt et argument i mod det, som kunne være relevant, er fra partiets egen Simon Emil.
Det er typisk vane-dansk tankegang. Folk burde rejse lidt rundt i verden og få lidt perspektiv på tingende i stedet for at køre i de samme rutiner hele tiden.
Tak for input. Nu forholder jeg mig jo overhovedet ikke til det politiske, som jeg i bund og grund ikke har nogen holdning til. Jeg blev ansporet af de stærke kommentarer, som forslaget bragte med sig fra alle sider, og så det blot som anledning til en spøjs kommentar om, hvad man ellers kunne forestille sig, hvis man førte tankerækken videre.
Men det er da faktisk interessant, hvilke argumenter man i dag ville fremhæve imod polygami. Hvis man altså ser bort fra de traditionelle religiøse årsager og de relativt store lovreformbehov, der formentlig ville ligge i kølvandet.
mvh
De traditionelle religiøse årsager er lige præcis hvad de er, tradition. I dagens Danmark finder man kun 80% som stadig er en del af folkekirken, men kun 4% af dem går i kirke. At begynde at lovgive efter de 4% er jo skørt. Der til skal det siges at man i fremtiden kun vil opleve større og større frafald fra den danske kirke mens indvandringen vil føre flere nye religioner med sig – Danmark burde været et sted for danskere, ikke kristne.
Derudover mener jeg ikke at argumentet for om store lovreformbehov osv. tæller, når vi snakker om vores personlige frihed og rettigheder. Det skal sættes i perspektiv, at disse regler ikke blot vil gælde for os, men også for fremtiden.
Konklusion: Har stadig ikke set et eneste argument der på den mindste måde holder vand. (:
Du bruger sandelig god tid på at overveje dine debatindlæg;)
Jeg har ikke forsøgt at argumentere hverken for eller imod flerkoneri i mit indlæg. Jeg synes bare debatten løb ret meget af sporet dengang, og det inspirerede mig til lidt fjollerier. Så mere alvorligt skal det ikke tages – og det skl slet ikke ses som et indlæg i debatten om flerkoneri.
Indlægget skal allerhøjest læses som et indlæg i debatten om Joachim B Olsens til tider farverige optræden.
Men glædelig jul til dig uanset
Mvh