Lars og Helle strikes back

De seneste måneders valgkampsstemning har medført eminent politisk satire på forskellige hurtigt improviserede blogs. Lars Løkkes tøven med valgudskrivelsen medførte f.eks. bloggen Der bliver aldrig valg ever, hvor der blev indsendt billeder af Lars Løkke med bloggens titel som billedtekst – til stor morskab!

En anden var Lars og Helle diskuterer politik, som tog udgangspunkt i billeder fra en TV-debat på DR. Der var stor opfindsomhed og mange sjove indlæg.

DR trækker stikket
Men DR’s jurister synes åbenbart ikke om denne meget harmløse politiske satire, og bad forleden ophavsmanden om at fjerne alle screendumps fra DR’s produktioner – og dermed hev de fundamentet for hjemmesiden væk under fødderne på os brugere.

Det er helt uforståeligt, at DR vil bruge ressourcer på harmløs satire uden nogen indtjening eller overordnet politisk dagsorden. Samtidig har DR’s journalister endda selv eftersøgt de sjoveste valgsider, som Lars og Helle er en af de bedste eksempler på. Goddag mand, økseskaft…

Hele korrespondencen med DR kan ses på LarsogHelle.tumblr.com

Det var hvad jeg kunne finde på...

Er der lys for enden?
Ophavsmanden til Lars og Helle-siden har bebudet, at alle billederne fjernes i morgen, søndag. Han kan ikke overskue en kamp med DR’s juridiske afdeling. Og det kan man jo sådan set godt forstå!

Men på mystisk vis (eller…) er en del af billederne dukket op på en anden side, nemlig HelleogLars.tumblr.com – og ingen ved indtil videre, hvem der står bag. Så må vi jo se, om DR også får aflivet den. Jeg håber satiren får mulighed får at strømme videre…

Mit eget første og eneste bidrag til siden – en kommentar til DR’s ligegyldige korstog – kan ses her til venstre, så længe jeg ikke har hørt fra DR endnu…

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!