På en af nedgangene til S-togen på Nørreport har der nu i hele denne uge siddet en tigger i kørestol og raslet med sin lille kop appellerende til, at de forbipasserende giver ham en lille mønt til dagen og vejen. Og det er jo tragisk, at der er mennesker i Danmark, der er tvunget ud i tiggere, når samfundet tilsyneladende ikke magter at hjælpe dem.
Men problemet med denne specifikke person er hans strategi. Hvor andre ofte går efter medlidenhed (et stykke pap med teksten “jeg er sulten – hjælp mig med et par kroner” for eksempel), så har ham her valgt irritationsmetoden. Og det har han gjort ved at placere sin kørestil MIDT på trappen, så det er besværligt at komme forbi ham. Derudover rasler han konstant med de få mønter, han har fået den dag, hvilket bestemt ikke gør irritationen mindre.
Jeg tvivler bare på det virker. Hvis man så bare kunne give ham nogen penge for at flytte sig – men hvis en utålmodig sjæl gav ham en hundredekroneseddel for at fjerne sig, ville han jo have endnu mere grund til at blive siddende og være til irritation for alle de togrejsende. Men har da noget at rasle med, så helt død er forretningen ikke.
Han har jo formentlig behov for, at I hjælper ham, når i passerer ham på Nørreport. Og hvis I vil det er det jo fair nok. Men vil I så ikke godt bede ham om ikke at sidde i vejen? Og sig så, at hvis han lader være med at sidde i vejen næste gang jeg går forbi, så får han ihvertfald en tyver af mig – og jeg vil også godt købe ham en Bic Mac, hvis han er sulten.
Faktisk var han der ikke i dag. I må sige til, hvis I ser ham et andet sted, så jeg kan give ham den tyver og Bic Mac jeg skylder ham.