Familie på fem uden tag over hovedet

Hvad der startede som et forløsende salg af andelslejlighed har udviklet sig til et mareridt for en familie på fem fra Københavns nordvestkvarter.

Pernille Staack og Kenneth Mortensen har i flere år boet i en dejlig 3-værelses andelslejlighed i København NV med deres søn Simon på snart fire år. Efter de igen blev forældre – denne gang til tvillinger – for snart et år siden blev pladsen dog for trang. “Vi indså hurtigt, at tre værelser i København var lige trangt nok til fem personer. Så vi satte vores lejlighed til salg i foråret.”, udtaler Kenneth Mortensen og fortsætter: “Vi vidste godt, at det er svært at komme af med en andelsbolig, og vi indstillede os på at gå ud af det med et tab. Så ville vi forhåbentlig kunne finde en lejebolig i et par år, få høvlet noget af gælden væk og så få en mulighed for at købe noget større uden for København”.

I juli måned lykkedes det parret at få solgt lejligheden, men med meget hurtig overtagelse, så der ikke var særlig lang tid til at finde et nyt sted at bo. “Vi vidste med det samme, at vi var nød til at slå til”, fortæller Pernille, og Kenneth supplerer: “Med det boligmarked vi har, var der ikke andet at gøre”. Så parret indstillede sig på at flytte og begyndte med det samme at lede efter en ny lejlighed. Denne gang en lejebolig, der ville give parret fleksibilitet til på længere sigt at finde et sted med plads til de tre små børn.

En uge før flytningen vidste Kenneth og Pernille stadig ikke, hvor de skulle bo. Men så skete der noget: “En af mine veninders søsters veninder havde en  lejlighed, hvor aftalen med den nuværende fremlejer udløb 1. september, så vi fik lovning på, at den var vores og indstillede os på, at vi skulle flytte til Vangede”, forklarer Pernille. “Og faktisk sagde vi nej til en lejebolig gennem Pernilles pensionskasse, da vi havde fået lovning på den anden”, fortsætter Kenneth. “Vi spurgte hende om hun nu var helt sikker, da vi jo ellers ville sige ja til lejligheden fra PKA Pension, og det bekræftede hun”, siger Pernille og viser den sms på hendes telefon, hvor udlejer har svaret at det er 100 pct. sikkert

Men pludselig, tre dage før de skulle overtage, springer udlejer fra, og endda med flere forskellige undskyldninger: “Hun skrev en sms og fortalte at den nuværende fremlejer ikke havde flyttet sine ting – og at hun iøvrigt havde fået et tilbud om at sælge lejligheden.”, fortæller Pernille og fortsætter “Jeg var helt paf – den ene dag er man 100 pct. sikker på, hvor man skal bo, og den næste dag er man boligløs. Det er virkelig frustrerende, og jeg vil slet ikke sige højt, hvad jeg tænker om hende. Det er simpelthen så dårlig stil!”

“Heldigvis kan vi jo blive boende i din kælder – det er jo gået fint de sidste fire dage”, griner Kenneth til journalisten, der nikkende men uden den store begejstring i ansigtet bekræfter. Kenneth og Pernille har boet hos journalistens og hans kone og to børn i fire dage.

Parret ved stadig ikke, hvor de og deres tre børn skal bo fra på lørdag.

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!