Man skulle have været håndværker…

Jeg har nu brugt hele dagen på at hjælpe en god ven med at renovere hans loft. Det skal indrettes til 1. sal og vi har i dag isoleret og begyndt på at sætte gipsplader op. Personligt blev jeg sat til at sætte tape op for at tætne dampspærrene. Og selvom det lyder som et nemt job er jeg helt smadret…

Dertil kommer, at jeg hele dagen er gået i en konstant støv af rockwool. Og det kan bestemt ikke anbefales! Mine arme, skuldre og ansigt klør som ind i en ubehagelig by i sydsjælland. Det føles som om jeg har rullet mig i bjørneklo og hyben i ugevis.

Men jeg er ok nu. Som I kan se på billedet her efter jeg er færdig med at tape i hemsen.

Og så kan jeg tilføje en lille anmeldelse af dampspærretape, hvor jeg i løbet af dagen har arbejdet med hele tre fabrikater.

1. Raw tape – en fantastisk klæbeevne!! Faktisk noget af det mest klæbrige jeg nogensinde har arbejdet med. All adhesives included!! Virkelig god tape. 6 ud af 6 limstifter.

2. Rock Tæt – Rockwools egen og anbefalede tape. Den var ok, og jeg var tilfreds da den var den første jeg arbejde med. Den blegnede dog i forhold til Raws overlegne klæbeevne. 5 ud af 6 limstifter.

3. Grå skodtape – Hvis du gerne vil have lufthuller i din isolering, så er denne tape lige dig! Den var bare ikke til at arbejde med. virkelig en dårlig tapeoplevelse. Måske den værste tape jeg har prøvet. 2 ud af 6 limstifter.

Man må jo finde på et eller andet, når man skal skrive noget hver dag. Men det her var da ok?

Læs evt. mere om hvorfor jeg skriver tåbelige indlæg hver eneste dag.

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!