Er det for sent at skrive om Roskilde Festivallen?

Indrømmet – Roskilde Festivalen er ved at være et stykke tid siden. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at den ikke er værd at skrive om.

Det var min 12. festival og det var lige så fantastisk som det plejer. Hvor dejligt jeg havde det kan bla. ses i nedenstående video optaget under Kashmirkoncerten. Jeg blev pludselig inviteret til mexicanerfest. Og det siger man jo ikke nej til. Og så var det ellers på med sombreroen og i gang med at spille papirguitar (?!?). Det er mig i den ternede skjorte….

De blev en smule lange i ansigtet, da jeg i glæde kastede deres sombrero op i luften til sidst. Men jeg fandt den heldigvis til dem igen.

Måske skriver jeg snart et indlæg om, hvilke koncerter jeg rent faktisk så og syntes om. For musikken er jo stadig en del af grunden til, at man dukker op år efter år.

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!