Det er ikke første gang jeg skriver om det her, men jeg bliver lige overrasket og lige pissed off hver gang. I går kørte jeg hjem fra arbejde ad Nørrebrogade, og pludselig spærres vejen af 1200 gale Hells Angels wannabe’s, der møder op til denne her forskruede tradition, der ikke giver den mindste mening ud over, at de eventuelt får en massiv erektion af at møde ligesindede tåber og flashe deres store lortekværn, så vi andre ikke kan komme forbi.
Og hvorfor er det lige de gør det? Er det fordi at folk med motorcykel har et større behov end andre for at prøve Bakkens forlystelser som de første? Det tror jeg næppe. Selvom den gennemsnitlige størrelse på deres overarme dog kunne indikere, at der bliver en ufattelig lang kø til stærk-mands-klokken (altså slå-en-hammer-og-få-kuglen-til-at-ramme-klokken-boden).
Problemet er, at det hvert år går ud over os sagesløse, at vi skal køre slalom på cykelstien gennem en menneskemængde, der ikke har den fjerneste forståelse for, at cykelstien ikke er en del af fortorvet. Og hvis de vågner op fra den trance, det åbenbart er at spise shawarma og franske hotdogs på en cykelsti på Nørrebro, så er det da kun for at råbe højlydt efter en, at man skal se sig for. Kig dig selv for dit motorsvin!!
Og tag så toget istedet for den grimme Kawasaki du kalder en kværn.
Der er sku noget om snakken – en gang om året er der bare alt for mange læderjakker på Bakken!!
Hva’ Andreas tror du ikke du slappe lidt af og finde en anden vej hjem til Rørsangervej?
Jo, det kan jeg sådan set godt. Hvis der var nogen der mindede mig om, at MC’erne okkuperer Nørrebrogade inden jeg er fanget i læderhelvedet.
Men alternativt kunne I jo bare mødes på jeres kværne ude ved Dyrehavsbakken. Så havde i sparet turen, ventetiden på Nørrebro og vi andre kunne køre lige hjem.
Men fred være med jeres motorcykelfascination. Jeg forstår det bare ikke…