Hvor jeg dog hader Bakkens åbning

Det er ikke første gang jeg skriver om det her, men jeg bliver lige overrasket og lige pissed off hver gang. I går kørte jeg hjem fra arbejde ad Nørrebrogade, og pludselig spærres vejen af 1200 gale Hells Angels wannabe’s, der møder op til denne her forskruede tradition, der ikke giver den mindste mening ud over, at de eventuelt får en massiv erektion af at møde ligesindede tåber og flashe deres store lortekværn, så vi andre ikke kan komme forbi.

Og hvorfor er det lige de gør det? Er det fordi at folk med motorcykel har et større behov end andre for at prøve Bakkens forlystelser som de første? Det tror jeg næppe. Selvom den gennemsnitlige størrelse på deres overarme dog kunne indikere, at der bliver en ufattelig lang kø til stærk-mands-klokken (altså slå-en-hammer-og-få-kuglen-til-at-ramme-klokken-boden).

Problemet er, at det hvert år går ud over os sagesløse, at vi skal køre slalom på cykelstien gennem en menneskemængde, der ikke har den fjerneste forståelse for, at cykelstien ikke er en del af fortorvet. Og hvis de vågner op fra den trance, det åbenbart er at spise shawarma og franske hotdogs på en cykelsti på Nørrebro, så er det da kun for at råbe højlydt efter en, at man skal se sig for. Kig dig selv for dit motorsvin!!

Og tag så toget istedet for den grimme Kawasaki du kalder en kværn.

Der er sku noget om snakken – en gang om året er der bare alt for mange læderjakker på Bakken!!

Læs mit indlæg om bakkens åbning i 2007

Læs mit indlæg om, da bakken lukkede i 2006

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!