Far og søn til Giro d’Italia

Dressed for the Giro!

I fredags tog jeg min fem-årige søn under armen og tog toget til det midtjyske. Planen var at vi skulle opleve 1. etape af Giro d’Italia. En enkeltstart på 8,7 kilometer i Herning.

Efter en god rejse, og en overnatning hos gode venner i nærheden indfandt vi os i downtown Herning ved 11-tiden. 4½ time før løbets første rytter kørte ud på ruten. Så der skulle slås noget tid ihjel, og vi skulle opleve stemningen omkring verdens næststørste cykelløb.

Og vi fik blandt andet prøvet at køre lidt op af Alpe D’uez – og Vitus fik da kørt næsten 200 meter på 3 minutter, selvom han næsten ikke kunne nå pedalerne. Dog uden højdebelastning. Jeg nåede op på 750 meter med belastning, og jeg kunne nærmest ikke gå i en halv time bagefter….

Vitus hepper på rytterne under opvarmningen

Efter at Vitus var blevet iført det obligatoriske Giro outfit, var vi klar til cykelløbet! Vi så først rytterne varme op på ruten, og fulgte ellers enkeltstarten fra allerførste mand Jackson Rodriguez. Efter et par timer forskellige steder på ruten, dalede interessen lidt hos sønnike, og vi blev nød til at finde is og legeaktiviteter før vi tog hjem.

Men vi fik alligevel fanget glimt af et par af nogen af stjernerne inden vi dragede hjemad. Det var en forrygende far/søn oplevelse og fantastisk at opleve stemningen fra så stort et cykelløb. I kan se en masse billeder fra turen og af rytterne nedenfor.

Vitus og Girbecco - Giro'ens maskot

Første dansker - Jonas Aaen!

En Garmin rytter set fra oven

Maciej Bodnar fra Liquigas - tror jeg nok...

Damiano Cunego

En af favoritterne – Roman Kreuziger

Saxo Banks sprinter Juan Jose Haedo

Verdensmesteren Mark Cavendish!

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!