Jeg fik i går den store ære, at min blog blev ophøjet til en del af pressen. Jeg havde ikke lige set det komme, men nu tager vi den så derfra.
Årsagen er, at jeg her på siden har omtalt den nye GemID app til Iphone. Og udvikleren Daniel Bahl har så efterfølgende på sin hjemmeside skrevet om, hvordan hans app er blevet omtalt i pressen.
Og der, mellem så fine medier som bl.a. comon.dk, macnation.dk og newz.dk, springer x-hund.dk frem – nu som del af det danske pressekorps.
Men man må jo så sige, at det sætter mig under lidt af et journalistisk pres. Men jeg kan tage det. Især med tanken på alle de premierer og events jeg får lov at deltage i.
Hvornår mon jeg modtager mit pressekort?
Det er lidt som når de virkelig skidt kørende film tager anmeldelserne fra “Sirene” eller “Connery.dk” på plakaten – selvom de kun gav dem tre ud af fem stjerner…
Og du skal ikke vente på pressekortet: Start med at opbygge et seriøst fadølsmisbrug og pump dit ego op til bristepunktet.
VH Sebastian.
Sammenligner du min blog med Sirene? Eller er det Daniel Bahl du sammenligner med en dårlig film? Mmhh…
Men jeg kan godt lide fadøl!