Jeg så en reklame for Wupti.com i dag. Og hvad sker der lige for deres slogan, “Vi leverer lige til døren”. Ok, så. Hvad i alverden havde i ellers forestillet jer? Er det ikke underligt at slå sig op på noget, som alle de andre webbutikker også yder? For det er jo ikke fordi, at man når man bestiller varer andre steder oplever, at varen ikke kan leveres nærmere end 400 meter til fra din addresse eller til nærmeste Harald Nyborg forretning.
Hvis jeg skulle sælge elektronik på nettet, ville jeg nok istedet vælge at slå på kvalitet, pris og service, når jeg skulle finde på et slogan istedet for at vælge noget der ikke er bedre end “Fona – her kan du også få VHS-bånd”. Men det er måske bare mig….