Så skete det endeligt. Sune Wagner fandt sammen med sine gamle venner efter ti år, og gendannede Psyched up Janis!! Det skete ved åbningen af Søren Solkjær Starbirds fotoudstilling Closer i Øksnehallen torsdag aften.
Og det var i sandhed et fantastisk gensyn. Det var en kort og intens koncert på en halv times tid, hvor drengene førte os tilbage til sen-halvfemserne med en sikkerhed, man næsten ikke kunne have forventet efter ti år.
Det var som sagt en relativ kort comebackoptræden, hvorfor det virkede fint, at bandet fyrede deres største hits af. Startende med Special One og så ellers bare derudaf.
Koncerten giver store forhåbninger til koncerterne i juni på Vega, hvor Psyched up Janis forhåbentlig lukker lidt bredere op for deres sangkatalog, og giver os et gode par lange koncerter (Lange koncerter er dog ikke noget Sune har tradition for at levere, så lad os nu se…).
Det var tight, det var lækkert, det var rock’n’roll som man kun kunne lave det i 90’erne og det var et fantastisk gensyn med et af Danmarks bedste rockbands gennem tiderne. Den eneste anke er nok, at vi fik alt for lidt. Men det kommer når vi ses næste gang. Og når Psyched up Janis bliver annonceret på Roskilde!!
Setlist:
Special One
Died in my teens
The stars are out
Hopefully
I think you suck
Evil Beauty
Vanity
samt Where the lights don’t shine ind imellem….
Edit: Der er kommet en kommentar ind om, at jeg må have været fuld, da jeg havde glemt Where the lights don’t shine. Jeg giver Lars ret, og tilføjer den hermed. Jeg kan dog ikke huske, hvor i settet det blev spillet – jeg afviser ikke, at de gratis øl i Øksnehallen er medvirkende til dette.
Hej Andreas
Jeg tror du var fuld i Torsdags, for du mangler “Where The Lights Won`t Shine” i sætlisten fra Psyched Up Janis:)
Lars (Once)