Godt nytår – så skal der fyres heksehyl af!

Ja, da jeg var ung teenager var det jo det fedeste at købe flere 100 heksehyl og lave bomber af dem, kaste dem efter hinanden, træde på dem så de eksploderede eller bare fyre dem af og så kigge på, hvor fanden de fløj hen. Nu er jeg så blevet bekendt med, at de er blevet ulovlige. Så det har åbenbart været farligt… Nå, men jeg har begge hænder endnu.

Jeg er dog blevet for gammel til fyrværkeri og går mere op i, hvilken mad jeg skal have og hvor mange øl jeg kan kaste i mig, når jeg nu for en gang skyld har fået tilladelse af konen til at slippe tøjlerne en smule.

Men hvad så med det nye år? Nytårsforsætter har jeg ingen af. Der er simpelthen ikke et område, hvor der er mulighed for forbedringer, så jeg kører bare videre. Why fix it if it aint broken!!

Men der bliver nok at se til alligevel. Den 4. januar flytter vi alt vores ragelse ind i et rækkehus i Albertslund. Så på den to-do liste, der lige melder sig i mit hovede står bla. 1. Male store dele af hytten, 2. Udpakning af en masse ragelse, hvoraf vi ikke kommer til at bruge hovedparten, 3. fældning af stor busk i haven, 4. fjerne gammelt grimt tapet og sætte nyt op og jeg kunne sikkert blive ved. Og så skal den ene unge skifte vuggestue, og den anden skal starte i en ny. Hun skal desuden have tænder, lære at spise andet end brystmælk, kravle, gå, tale, slå græs og alt muligt andet.
Og så er der alt det med at der skal styr på økonomien efter et huskøb uden at ligge alt for søvnløs om natten.

Så det er ikke helt uden stress jeg går ind i det nye år, for der bliver noget at se til fra dag ét! Det kan være, at jeg rent faktisk skal have mig et nytårsforsæt om, at jeg skal stresse lidt mindre over de udfordringer livet bringer. Det tror jeg sku jeg gør. Men lad os nu se om jeg kan holde det. Det er det jo de færreste der gør….

Godt nytår til alle dem jeg kender og også til dem jeg ikke kender. Og tak til alle der har været en del af mit 2008, det har været forrygende!!

Ses vi?
Det tror jeg nok vi gørrrrr.

Tags:

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!