Historien i Rejsen til Saturn ville være fin i tegneserieform – hvilket jo også er forlægget i Claus Deleuran’s tegneserie fra 70’erne. Men som spillefilm er historien både flad og ligegyldig:
I mine øjne skal der virkelig laves et fantastisk dialog – og udføres rigtig godt skuespillerarbejde før en så ligegyldig historie skal blive underholdende. Det sker bare ikke. Dialogen er til tider morsom og pletvis faktisk fantastisk sjov – det er bare ærgeligt, at de passager allerede har været vist i diverse trailers. Enkelte af skuespillerne gør det da også udmærket med det klichefyldte manuskript, de har fået stukket i hænderne, mens andre (Casper Christensen og Iben Hjejle), ender som facetløse stemmer bag de to hovedpersoner, hvilket betyder at man aldrig tilnærmelsesvist betages af kærlighedshistorien. Og så kan den jo egentlig være ligegyldig.
Terkel i knibe var heller ikke nogen god film – historien var uinteressant og figurerne var grimme – men den var nyskabende i Danmark og fik en hel særlig tone båret af Anders Matthesen. Ingen af delene kan siges om Rejsen til Saturn, der i det store hele er både kedelig, grim og ligegyldig.
Så på trods af enkelte gode jokes betyder den overdrevet klichefyldte historie, den tamme dialog og de halvhjertede skuespilspræstationer, at denne film sniger sig op på en score på:
1 ud af seks stjerner
PS: Jeg havde måske været tilbøjelig til at give 2 stjerner, hvis ikke det var for den lille del af historien, hvor astronauterne pludselig møder Jesus og Skt. Peter i himlen. Hvad fanden skulle det nu til for? Det virker mest af alt som om, det var den eneste måde man kunne komme videre i historien.
De trailere der kørte laaang tid på nettet lovede godt, men jeg må give dig ret i din anmeldelse. Jeg var da underholdt i biffen, men ikke så godt så jeg farer ud og køber DVD’en når den kommer.
Terkel i knibe er stadig toppen af dansk animationsfilm
Steen: Ja, jeg var kun meget kortvarigt underholdt i biffen og er overordentlig glad for, at jeg ikke selv havde betalt.
Det kan godt være at TIK er toppen, men i mine øjne er det så toppen af et overordnet meget lavt niveau. Men jeg indrømmer også, at jeg er farvet af, at animationsfilm altså aldrig har fanget mig. Jeg kan ikke blive imponeret over det tekniske, og jeg synes næsten altid, at oplevelsen er fladere end med rigtige mennesker på lærredet.