En fars bekendelser #7 – Tålmodighed betaler sig, eller….

Endelig! I går formåede lille Vitus for første gang i sine to års levetid at blive lagt i seng uden at gøre andet end at lægge sig til at sove. Han stod ikke ud af sengen og rev ting ud af skabene. Han rejste sig ikke op og råbte på mor, far eller noget man ikke forstod. Han græd sig ikke i søvn eller skulle synges for eller holdes i hånden i hele og halve timer. Han lå bare og pludrede lidt og faldt i søvn uden at vi skulle blandes synderligt ind i det. Det er altså noget der letter!

Så er problemet bare, at der inden for tre-fire dage dukker endnu et barn op på addressen. Og så har vi med garanti hele baladen forfra igen. Og denne her gang er jeg altså ikke helt afklaret med, om tålmodigheden betaler sig, eller om det er bedre med reb, låse eller lydisolering.

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!