Jeg er gået igennem de første 30 år af mit liv uden nogensinde at have været i håndgemæng, slagsmål eller lignende. Ja, jeg har da været tæt på et par gange, men har altid formået enten selv eller ved andres hjælp at få raget kastanjerne ud af ilden inden øretæverne begynder at flyve. Det vil således også sige, at mit ansigt er helt jomfrueligt hvad angår blå øjne, flækkede øjenbryn og hævede læber. Indtil i går….
For der gav min snart to-årige søn mig et ordentligt sæbeøje med det, der mest af alt virkede som en særdeles veloverlagt og velplaceret skalle. Han stortudede, selvom jeg egentlig er ret sikker på, at det gjorde mest ondt på mig.
Ja, det kan være hårdt at have småbørn. Nu bliver de snart to – så slår de sig sikkerts sammen og giver mig en olfert…