Fisketur update – det gik som forventet

Ja, det gik som forventet på gårdsdagens fisketur, der iøvrigt var en 30-års fødselsdagsgave. Jeg vendte tomhændet hjem, men oplevede da en enkelt gang at mærke rusen når fisken bider på og den efterfølgende langstrakte kamp med fisken. Mand mod havets store kræfter!! Man følte sig som taget ud af en åndsvag gammel Hemmingway-bog. Lige indtil man stod med fangsten i hånden:

Og så var der jo en eller anden fiskeriekspert, der ude fra højre hånligt skulle meddele mig, at den var altså så lille, at den skulle smides ud igen. Han ødelagde min drøm om at få fisk med hjem! Selvom jeg jo nok ikke kunne have brødfødt familien med min fangst. De kan iøvrigt heller ikke lide stegte sild.

 

Nå, men faktisk var det en forrygende morgen med dejligt vejr på Øresund. Og selvom vi begge to var totalt amatører, så gik vi fra borde med en dejlig følelse af at have overvundet havet (og Jacob fik da også en flot torsk med – pishans).

Tak for gaven! Vi ses på åbent hav.

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!