Hvor blev smørsovsen af?

Når man tænker tilbage på sin barndom, så kan man pludselig undre sig over, at man dengang oplevede fænomener, som man aldrig støder på i dag.

Et af dem er smørsovs. Hvad blev der lige af det? Det har en lang række fordele, som burde betyde at det var langt mere fremherskende i de danske hjem end det tilsyneladende er.

  1. Det er nemt! Hvem kan ikke købe en pakke lurpak, og varme det op. Nemmere sovs fås ikke.
  2. Det smager af smør! Alle kan lide smør, så hvorfor ikke hælde det over kartoflerne, fiskefileten, skinkeschnitzlen eller hvad man nu disker op med.
  3. Det kan genbruges! Hvis du lader det køle ned bliver det til smør igen – selvom jeg indrømmer at det ser en kende mere ulækkert ud end en nyåbnet pakke. Hvis det skal stå fremme på påskebordet kræver det vist en smørskjuler (og hvad er der egentlig blevet af dem?)
    Men om ikke andet giver det jo en dejlig portion smørsovs en anden dag.

Man kan så diskutere, om smørsovs hører til i det 21. århundrede. For det kan godt være det gik flot i spænd til retter de retter der var konger i firserne, men smørsovs gør sig vist alligevel ikke så godt som tilbehør til wokgrøntsager, oksefilet eller falafler – Eller hvad?

Smør smager jo per definition pissegodt!

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!