Så blev der slået endnu et søm i Ny Alliances kiste med nyheden om, at Malou Aamund siger “nok er nok” og skifter til Venstre. Nogen vil vel mene, at hun skifter til fjenden, da hun med en af de afgørende mandater hos Venstre er med til at fastholde Dansk Folkeparti i en central parlamentarisk position. Særligt når hun nu er valgt på at mindske DF’s indflydelse.
Og så kan det især undre, at hun nu mener, at “det der med at definere sig selv i modpol til noget andet, synes jeg er noget underligt noget“….
Hvorfor fanden stillede hun så op til folketinget for NA? Har hun overhovedet læst NA’s partiprogram eller hørt efter til alle deres etablerende møder? Magen til vægelsindethed skal man da efterhånden kigge hos de radikale efter…
Det kan selvfølgelig også være, at hun bare så springet til Venstre som en kærkommen lejlighed til at få tre års folketingsløn og fede den på bageste række i folketingssalen. Der ville jo nok også blive lige lovlig meget arbejde i NA efter Seebergs exit. Og nu var hun jo blevet kritiseret for hendes udmelding om, at hun jo bare kunne lade sin suppleant tage over, hvis det blev for hårdt.
Godt man ikke spildte sin stemme på hende…