Ja, billedet taler vist for sig selv. Som om vi ikke lider nok af søvnmangel i forvejen, så har storken altså atter en gang meldt sin ankomst i København NV. Til september skal Vitus være storebror, og han har allerede nu lært at sige baby og pege på mors mave samtidig. Han er altså helt med på, hvad der foregår.
Farmand er lidt mere i tvivl. Han ved ikke hvor han skal gøre af alt det ekstra babyudstyr, hvordan vi får råd til de høje vuggestueregninger, om man skal flytte til den ene eller anden forstad og om man skal lave en særlig ordning med R98 når omfanget af bleaffald overstiger ½ ton om måneden.
Og så er der jo spørgsmålet om det bliver en dreng eller en pige. Her er far også i tvivl. For hvis man nu får en dreng kan man jo spare uhyrlige summer på genbrug af babytøj og lejetøj. Men hvis man får en pige kan det være, det lykkedes at sætte en stopper for den plagen, der med garanti kommer for at fortsætte avlen ufortrødent, hvis ikke der kommer en pige i næste forsøg.
Nå, men på trods af alle bekymringerne så glæder vi os som to voksne og et barn. Nok mest som to voksne, for Vitus går sku mere op i, om han må få lov at se Postmand Per på DVD. Det er da behov man kan forstå.
Det lyder da som en nyhed, der er brandvarm!!!
Mange gange tillykke herfra!
Hilsen Rune G.