Det er noget jeg ikke forstår! Hvad skal det til for?
Er det så man kan skelne de forskellige frugtmærker fra hinanden? Jeg vil personligt ikke kunne genkende et eneste af de 3-400 klistermærker jeg har pillet af æbler og nektariner gennem årene, så det kan ikke være derfor. Dermed kan man også udlede at reklameværdien ved mærket er ret lille. Så altså faktisk blot en omkostning for distributøren, der hæver prisen på frugt for os forbrugere.
Og så er der jo lige irritationsmomentet ved at skulle pille det lille latterlige mærke af! Det er småt og sidder så godt fast, at man skal have modtaget galvaniseringsbehandlinger på den lokale manicureklinik i ugevis for at flå mærkerne af. Og når det endelig lykkes, så sidder der altid et lag lim tilbage, som på trods af brug af både rindende vand og knofedt kan være overordentligt vanskeligt at få af.
Så det eneste der kommer du af de tåbelige klistermærker er højere priser og indtagelse af lim. Det er da bestemt noget der får mig til at købe mere frugt. Eller…..
Må jeg bede om en dåse ananas så. Der er da ihvertfald ikke lim i.
Jeg har jo stor fornøjelse af at samle på dem, ligesom andre samler på gamle æg. I øvrigt spiser jeg aldrig skrællen på appelsiner og bananer, så der er ikke noget problem, vel?