Jeg ved ikke om jeg er den eneste. Men ind imellem ser jeg altså en TV-reklame, der i den grad mindsker min lyst til at købe det pågældende produkt/besøge den pågældende forretning.
1. eksempel: XL BYG
Tag Jan Monrad som arbejder i et byggemarked og tag et skaldet fjols, der netop har inhaleret en ordentlig omgang helium. De taler sammen om ting jeg slet ikke forstår, og når reklamen er slut tænker jeg: Top Dollar – jeg tager i Silvan!
2. eksempel: Gajol
Først gav de os reklamen med syngende sømænd på kajen, der synger Gajoool skåret direkte efter Go West – bare 170 gange ringere. Så gav de os firser-kliche-lortesangen “I lommen på dig”, med svedbånd, grimme farver og alt for store tænder. Nu har de så givet os det værste af dem alle: “tyggegummi, tyggegummi boblegum, det er den sukkerfri gajol som det handler om…..”, gentaget i det uendelige – føles det. Selvom der faktisk kun er tale om 30 sekunder.
Her er tale om et reklamebureau, der har tænkt at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Og så har de tænkt: “En gangs sømænd, der i ynkelig musicalstil render rundt og synger på kajen ved siden af en gammel plimsoller og går i takt, det holder 100% i en reklame i 2007”. Hvad sker der.
Men jeg har da husket reklamen, så på det plan virker den. Jeg har dog ikke købt en pakke Gajol siden Søren Hauch-Fausbøll var inden i.
Der er sikkert mange flere – men dem har min hjerne heldigvis formået at slette godt og grundigt – så bliver jeg forhåbentlig ikke belemret mere med dem.
Du er en elefant i min glasbutik……
