de to kunstbrødre…

Mine to mindre brødre er utrolig kunstneriske, hvilket jeg synes fortjener en lille bemærkning. Den ældste af dem (Jacob) spiller trommer i et band ved navn “Den hemmelige overraskelse”. Bandet har netop vundet en talentkonkurrence i Holbæk, hvor præmien var tre dage i studiet. Så det kan være vi hører mere til det. Hør et par af deres numre her: http://denhemmeligeoverraskelse.mymusic.dk/

Den næste bror i rækken (Simon) er gået billedkunstnervejen og maler på både lærreder og togvogne (vist nok kun når han har fået lov af togejerne, så det er næppe ham, der har lavet en af de wholecars der ruller ind på Nørreport station). Han har fået udstillet sine malerier på et par gallerier, og har endda også fået solgt noget af det. Du kan se nogen af hans billeder her: http://profile.myspace.com/barnetsimon

Man kan undre sig over, at jeg så lige nu sidder og skriver på et speciale i økonomi, der diskuterer regeringens globaliseringsstrategi i forhold til en række erhvervspolitiske teorier. Gad vide om vi egentlig har den samme far…

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!