Ungdomshuset og politikere med hovedet i busken

For syv år siden satte Københavns Kommune ungdomshuset til salg. Det blev købt af Human A/S, der umiddelbart efter solgte det videre til Faderhuset.

I dag står vi i en situation, hvor der er en stor politisk vilje til at løse problemet samtidig med, at der står private personer klar i kulissen til at opkøbe ungdomshuset og give det tilbage til brugerne. Det lyder næsten for godt til at være sandt – og det er det da også. For hvor var den politiske velvilje og de private købere for syv år siden, da de kunne gøre en forskel. Så vidt jeg husker var der også på det tidspunkt en socialdemokratisk ledelse på Rådhuset, men den ville i 1999 af med huset så hurtigt som muligt.

I mine øjne så undgår vi desværre ikke en stor konfrontation d. 14. december. For Københavns Kommune har allerede begået den fejltagelse at kaste ungdomshuset i armene på en gruppe kristne fanatikere, der på ingen måde er modtagelige for politisk pres. Og, hvis vi ser det i øjnene, så er der intet politikerne kan gøre, hvis ikke Faderhuset vil sælge. Og det vil jeg spise min gamle hat på at de ikke vil. De har lige fra starten haft en målsætning om at frelse de unge, og lidt pludselig politisk velvilje og en privat fond, der pludselig vil købe huset ændrer overhovedet ikke på dette. End ikke en ændring af lokalplanen vil få dem til at sælge huset. De vil blot tilpasse aktiviteterne i huset til lokalplanens påbud.
Og grundstenen i vores demokrati og retssamfund giver jo Faderhuset alle rettighederne, hvilket jo også er som det skal være. Men det stiller unægteligt den politiske vægelsindethed i perspektiv.

Politisk handling og velvilje er for sent nu. Politikerne skulle have handlet anderledes for syv år siden, og vist en større vilje for at bevare ungdomshuset. Det samme skulle privatpersoner med en interesse for at der fortsat er et ungdomshus. Istedet har de alle sammen haft hovederne i busken i flere år indtil både byretten og landsretten har påbudt de unge at forlade huset. Politkerne har altså selv lagt i ovnen til den kage, der sandsynligvis er færdig omkring den 14. december. Og det bliver ikke en drømmekage, men en kage bagt på afmagt, indestængt vrede og brosten. En kage, der vil få 18. maj ’93 til at ligne et par pebernødder.