Danske DVD-distributører i pengenød?

Ja, det er spørgsmålet. Ihvertfald har udgiveren af to John Woo-boxsets valgt at spare en enkelt tekstforfatter væk. Der er udgivet to bokse, hvor den første indeholder filmene A better tomoorow 1, 2 og 3. Den anden boks indeholder filmene The Killer, Hard Boiled, Bulletin the head og Once a thief. Det er film som jeg egentlig selv synes er ret fede, hvilket også er grunden til, at jeg fik kigget bag på coveret af boksene.

Her ses billeder af bagsiden af coveret fra den første boks. Og det er jo klassisk skamrosen af filmene. De lyder jo gode, så hvis jeg ikke havde haft filmene i forvejen kunne jeg da godt have overvejet det.

Filmene på den anden boks har jeg imidlertid kun på gamle slidte VHS-bånd. Så der kunne man jo godt overveje en geninvestering…
Så jeg vender boks nr. to om, og ser nedenståendebilleder
 
 
Og jeg forundres over at se de selvsamme skamrosende sætninger fra den første boks genbrugt om fire helt andre film. Hvad sker der?

For uindviede kan der ihvertfald ikke være den store idé i at se filmene Bullet in the head og Once a thief, da de jo har fuldstændig samme handling. Men på den anden side afslutter de begge en succesfuld Hong kong trilogi uden at være bygget op som de to første. Ja det tror satan, når de aldrig har været en del af en trilogi. Jeg tror jeg sender spørgsmålet videre til distributøren. så må vi se hvad de siger til det.

Der kan ihvertfald ikke være tvivl om, at de har sparet en skilling. Om de så kunne have solgt flere DVD’er ved at gennemarbejde udgivelserne tør jeg ikke spå om…

Tags: ,

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!