Nu har jeg efterhånden været far i lidt over to uger. Og det er jo fantastisk at være i selskab med sådan en lille fyr. Så meget livserfaring og så mange gode historier. Ja, det kunne man fejlagtigt tro, men det er desværre langt fra sandheden. Et nyfødt barn har faktisk ikke nogen brugbare funktioner overhovedet. Og servicebehovet er endvidere lige i overkanten.
Men det er netop i serviceøjemed at man støder på de første tegn på udspekulerede practical jokes og narrestreger som man havde så høje forventninger til. Lille Vitus har ihvertfald ved flere lejligheder formået at være utrolig livlig og tilnærmelsesvist en smule sur når han bliver skiftet. Når man så er ved at være færdig har han på nuværende tidspunkt to tricks i ærmet som han kan smide på bordet efter forgodtbefindende. Den ene er, at lige inden man lægger en ren ble på pisser han ud over det hele. Vi taler både det tøj han har på, det ekstra tøj man havde lagt frem til hvis uheldet skulle være ude, væggen bagved og en meget træt og utålmodig farmand. Og så er der jo ikke andet at gøre end, at starte forfra. Og gad vide om han ikke ligger og tænker som Nelson fra Simpsons ville have råbt: HA HA
Det andet trick bliver udført med en smule mere ondskabsfuldhed. For når han har fået en ren ble på og givet ham alt det rene tøj på, er det sket at han med et stort smil om ansigtet (det første jeg har set ham lave iøvrigt – den satan) fylder bleen med en ordentlig og højlydt omgang remouladelignende substans. Og han ligger sku bare og griner.
Men som sagt, meget lav anvendelighed i hjemmet. Men man kan jo glæde sig over at mængden af funktioner og ekstraudstyr stiger med tiden. Nogen man ikke kan sige om meget moderne elektronisk udstyr.
Men selv om der ikke er umiddelbare brugsmuligheder giver en lille dreng nu mange glæder, som f.eks. når en træt mor, der ikke gider at amme mere lægger drengen på faderens bryst, hvorefter han voldgylper ud over ham. Det varmer sku om hjertet.

En sidste ting, som de fleste fyre vel kan forholde sig til er den scoreffekt sådan en lille en har. Særligt hvis man er klædt matchende på som på dette billede taget, da vi skulle hjem fra hospitalet. Aldrig har så mange kvinder givet mig så mange komplimenter. Jeg måtte dog hver gang indrømme at det var moderens idé, og at jeg kun modstridende medvirkede til arrangementet. Så hvis man er til stor opmærksomhed fra kvinder i alle aldre, så er tippet hermed givet videre.
Slut for nu – mens jeg venter på første gang der skal smøres jod på ungens knæ. Og det bliver ikke tøsejod….
Jamen, for f…, Andreas! Han ligner jo på en prik et ægte lille mirakel!!! Super meget tillykke. Glæder mig vildt til at se jer.
Knus fra mig.
Hej!
Sjovt at læse om en anden fars bekendelser.
Jeg må desværre rette dig, da jeg ikke synes du giver nyfødte retfærdighed. De kan meget mere end man skulle tro! De kan selv: tisse, pive, græde, pølse og i det hele taget give udtryk for deres behov. Det er da stort.
Men du har ret i en ting, de har et alt for stort service-behov. Det er 24-7-365 arbejde.
Fortsat god arbejdslyst og god fornøjelse.
Jacob
Velkommen til!
Godt at se, at der rent faktisk er mennekekr jeg ikke kender i forvejen, der ind imellem læser min blog.
Har du selv googlet dig frem til den?
mvh