For jeg har nemlig for ganske nylig modtaget den første kommentar på min blog fra en peron jeg ikke kender. Det betyder at kendskabet til alt det pis jeg sidder og skriver for mig slev rent faktisk når ud til kanten af internettet og fanger enkelte menneskers nysgerrighed. Det er FANTASTISK. Jeg laver koldbøtter af glæde.
Og til Anita (der har kommenteret denne her) vil jeg bare sige et stort tak. Tak fordi du tog dig tid til at kigge på mit vrøvl og så endda havde energi til bagefter at efterlade en enkelt lille kommentar. Bare bliv ved. Jeg bliver så glad hver gang. Og det gælder også for jer andre.
Bare kom an – internettet ligger for vores fødder
