Hvad er det lige ved de stænger der gør motionen udholdelig for disse mennesker, der ellers ikke ville bevæge sig uden for en dør medmindre de skulle hente en grillkylling og en stor bakke pommes frites?
Taler vi her om en befolkningsgruppe, der simpelthen ikke kan stå ved egen hjælp. Det er mennesker der til dagligt går med rolator, stok, krykker og indlæg i skoene og som ved mangel på disse hjælpemidler ville tippe lige direkte med ansigtet forrest i kantstenen. Jeg tror det ikke.
Før: Jeg kan ikke tage mig sammen til at dyrke motion – det er så kedeligt at gå en rask tur og jeg får ondt i knæene.
Nu: det er så rart at gå en rask tur selvom jeg får ondt i knæene. Det er jo så skægt med disse stave – det er som at være på skiferie. Bare uden ski og sne og rødnæsede østrigere. Åh det er så herligt.
