Vejrets ironi!

Så sætter man sig op på sin cykel i den lyse vintermorgen. forinden har man naturligvis tjekket nedbørssituationen, så man ikke risikere at få smadret sit nysatte hår af tøsne. Hvis jeg havde vist hvad der skulle ske havde jeg nok taget bussen…
Efter ca. 400 meter begynder den før omtalte tøsne langsomt at fyge om ørene på mig. Og den tog til. Pishans.
I kender det selv. Der går ca. 75 sekunder inden ens lår er bundfrosne og drivvåde samtidig med at man kan smage sin hårvoks drive over ansigtet ned til munden. Det smager iøvrigt ikke så godt.
Kan det blive værre end det. Ja. For det absolutte nulpunkt som mine lår og mit ansigt føles at nærme sig gør samtidig disse kropsdele meget skrøbelige. For hvad tænker du? Til hagl svarer jeg.
Jo, sneen slår efter få minutter om til en havlbyge, der får mine lår til at føle de bliver beskudt med et havlgevær. Pande og kinder bliver så forslået at man hurtigt mister al følelse i ansigtet. Jeg måtte på det tidspunkt ligne en mellemting mellem et tsunamioffer og en bjergbestiger, der aldrig lige fandt vejen ned af K2.

Så pas på med vejret. Det er ikke som du tror…..

Tags:

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!