Så oprandt dagen. Om lidt går jeg hjem fra arbejde for at gå på barselsorlov, og jeg vender først tilbage om 16 uger!
Det bliver fantastisk at få en lang intensiv periode, hvor man kan være sammen med sine børn. Og så kan det endda også være, der bliver tid til at ordne haven og måske se noget Tour de France på terrassen. Og en formiddagslur kan det vel også blive til i ny og næ.
Bare forventningen til det gør, at jeg allerede nu kan anbefale alle mænd at skrabe så meget barselsorlov til sig som muligt. Det har alt for længe kun været kvinder der snakker om ligestilling!! Jeg skal nok komme med udførlige beretninger her på siden om, hvordan det er at være hjemmegående mand.