Årsagen til, at jeg for ca. et år siden kastede 5.000 kr efter en Playstation 3, udkommer i aften. Der er tale om det utvivlsomt største spil i årevis, Grand Theft Auto 4. Jeg henter mit eksemplar i aften ved midnat, og så må vi jo se, hvor træt jeg er når jeg skal møde på arbejde i morgen….
Så hvis man er det mindste interesseret i computerspil, så er det nu man skal kaste penge efter en PS3 eller en Xbox 360 (hvis ikke man allerede har gjort det til overpris), for nu er det her! Spillet over dem alle.
Nogen kunne måske finde på at spørge, om jeg virkelig har tid til den slags, når jeg har et arbejde og en familie at passe. Og til det vil jeg bare sige, aahhmmtjoo…. Det løser sig!! Selvom konen sagde nej til den tidsbegrænsede skilsmisse på to-tre uger, som jeg luftede for hende forleden.
Nørd!
Du skulle hellere komme ud på landet og få noget frisk luft og arbejde i marken.
Folk der kører traktor er sgu også nørder. Frisk luft kan jeg da suge ud af blæseren på min computer!!
Har i sådan en gammeldags plov, som man kan spænde efter hestene? For så er jeg klar.