Ja, det manglede da bare

Først blev man pr sms bedt om at sætte stearinlys i vinduet for at ære hans minde. Så kom det på tale at han skulle have en statsmandsbegravelse i Australien. Og endelig er folk så begyndt at straffe de djævelske pikrokker for deres fælles komplot mod en uskyldig dyreven og tv-vært. Ja, de skal fanme have på puklen for på den måde fuldstændigt at ødelægge sendefladen på Discovery Channel.

Inspireret af ovenstående vil jeg mene at alle danskere bør købe de nye Who killed Steen Bostrup T-shirts eller gå med de tilhørende badges med teksten Bostrup 4 real 4 ever. Derudover bør staten betale en balsamering og en kæmpe krypt midt i Kongens have, så vi alle kan sige ordentligt farvel (eller bare hej, hvis vi ikke har mødt ham før). Og så bør der vel spilles en mindekamp, hvor prominente navne fra landets nyhedsredaktioner skal spille fodbold mod old boys landsholdet på Farum Park. Og til sidst skal der vel indledes en hetz mod de læger, der ikke formåede at redde hans liv. Har de ikke lige passet deres arbejde eller hvad. Det tror jeg vist nok ikke de har. Men om vi ligefrem skal mishandle dem og efterlade dem i strandkanten er dog nok en smule i overkanten.

Hvad har folk gang i for helvede. Tag dog og engager jer i noget vigtigere!!

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!