Så skete det. Ét lille bitte menneske blev trukket ud af bugen på et lidt større menneske af kiltklædte læger og jordemødre. Det skete lørdag kl. 18.22. Jeg var til stede for at opleve at min søn Vitus Christian Svejstrup Fensholm så verden for første gang.
Det skete ved kraftanstrengelser fra en lang række mennesker. Moderen må jeg for det første give en cadeau. Hun pev ikke det mindste, selv om hun var underlagt smerter, der får kinesiske torturfængsler til at ligne en gennemsnitlig dagpleje i Gladsaxe Kommune. Jordemoderen (eller mødrene, for der nåede faktisk at være flere inde over i de ca. 36 timer seancen varede) var også for vild. Med den mest åbenbare ro guidede hun den fødende mor gennem strabadserne. At være så tålmodig over for noget, der på en udeforstående virker så uoverskueligt er noget af en bedrift.
Og så er der lige barnets egen bedrift. Den svarer vel til at jeg klemte mig ned gennem faldstammen på mit toilet, hvilket jeg vil mene at skulle modtage mere end 200 kr for at forsøge på.
Udover de tre ovenstående var der jo også mig selv til stede. Jeg lavede ikke rigtig noget, og følte mig ofte ret udenfor. Jeg vil uden tøven sige, at jeg var den person der gjorde den absolut ringeste indsats for at få min kones smertehelvedetil at komme til ende. Men jeg endte alligevel med at blive stukket barnet i hånden efter et vellykket kejsersnit (der på ingen måde skyldtes mangelfuld indsats fra de ovennævnte men nærmere en kombination af uheldige omstændigheder), og så var jeg ellers blevet far. Og så sad vi ellers der. Far og søn i en helt tom stue mens vi ventede en smule uroligt på kone/mor. Men hun dukkede op efter en times tid, og efter at have talt sort et øjeblik pga. narkoen blev hun da også glad for endeligt at se sin lille dreng. Og så blev der ellers tudetover hele linien.
Her er han så. Vores lille guldklump. Er han ikke dejlig. Og så kan jeg iøvrigt meddele, at hvis man ser hans hænder og fødder isoleret kunne han lige så godt være en chimpanse. Men det var vel i princippet også essencen i alt det der med Darwin…
Stort tillykke!
Også kæmpe tillyke herfra!!
Tak for hilsnerne. Det varmer. Jeg kan love jer for, at han er dejlig. Og jeg skal nok berette mere om, hvordan han arter sig og bringe lidt flere fotos senere.
mvh
Kæmpe tillykke til MIN BEDSTE VEN, din søde kone og jeres lille hårbolle.
… og han ligner jo dig på en prik. Hvis I gik ned ad gaden ved siden af hinanden, så ville jeg ikke kunne kende forskel.
Håber at der er nogen der holder dig forsynet med shawarma!
Også et kæmpe tillykke herfra, hvor ser han bare dejlig ud. En god blanding af mor og far:)
Tillykke – hils endelig Gitte og sig, at det vel nok er en dejlig lille knægt I har fået jer :o)
Men sikke nogle store hænder!!
Håber I begge nyder det lille vidunder.
/Pernille (huserer på Libero – bosiddende i Pandrup :o))
Smerter. sikke noget vås. Min mor sagde altid at det ikke var være end gang hård mave.