Er x-hund.dk helt afgået ved døden?

Puha… Man fornemmer, at denne her blog er ved at afgå ved døden…
Der har ikke været indlæg siden begyndelsen af november. Og jeg har fået enkelte henvendelser fra folk, der var bekymrede for mig. Om jeg har mistet armene i en tragisk plæneklipperulykke, om jeg er rejst til Den Centralafrikanske Republik for at udføre prisværdigt nødhjælpsarbejde eller om jeg i de seneste tre måneder havde været afhængig af meget stærk narkotika og/eller lækker frugt-the.

Men der er nu ikke rigtig nogen god grund til det. Ud over, at jeg bare ikke har haft så meget tid, som man kunne ønske sig.

Og hvorfor så det, spørger den opmærksomme – men dog lidt frække – læser…

Og for at sige det helt kort, så har jeg altså været låst nede i en kælder i Brønshøj i et par måneder. Og bare roligt, der ligger ikke forbrydelser bag – det har skam været helt frivilligt.

Men nu er jeg tilbage. Og jeg påregner at give den gas her på siden!

Så glæd jer til et væld af indlæg. F.eks. om hvorfor jeg droppede Nokia N9, om at jeg har købt en ukulele, at jeg synes det er hårdt, hårdt arbejde at have tre børn, at jeg skal ind og se Star Wars i 3D med sønnike, at jeg spiller for meget Temple Run på Iphone, at jeg skal bygge et skrivebord til mine børn, at mit billån muligvis snart er betalt ud, at min hjemmelavede gyros virkelig smager godt, at jeg glæder mig til at se alle fire Alien film på Blu Ray, så snart gebyret til PostDK er betalt, at jeg snart skal på barselsorlov eller noget om Tor Möger Pedersen eller hvad ved jeg…

Sammenfattet: Ingen ved hvad der sker, men jeg undskylder på forhånd og håber at gøre det bedre fremover.

Snedig?
Det klor gør tit honør!

Tags: ,

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!