DHL – hvorfor gør jeg det?

Så er det ved at være tid. I aften udsætter jeg min blegfede krop for fem kilometers let trav gennem menneskemylderet i fælledparken – også kaldet DHL-stafetten.

Jeg blev inviteret for snart et halvt år siden, og havde lykkelig glemt alt om det indtil for to uger siden. Pludselig gik det op for mig, at jeg vel var nød til at træne en smule for overhovedet at kunne gennemføre. Og de fem gange jeg har været ude at løbe tre kilometer, har jeg konstant tænkt over, hvorfor i alverden jeg dog skulle melde mig til sådan en omgang selvpineri!!

Men man føler sig jo udenfor, hvis man ikke melder sig. Men når dagen oprinder, så er alle kolleger enige om, at det er det dummeste i verden. Og hvor det ved tilmeldingstidspunktet handlede om, hvor god en tid man forventede, forsøger alle nu at tale sig dårligere, så forventningspresset kommer så tæt som muligt på nul.

Og hvis en eller anden dristede sig til at stille forslaget, er jeg sikker på, at man hurtigt kunne blive enige om, at man bare skulle sidde i et telt i Fælledparken og æde pølser og kævle bajere. For 9 ud af 10, af dem, der løber i denne her uge, ville hellere være fri.

Men tør de stå frem?

Jeg tror jeg tager den nemme løsning og skyder en gedigen genvej i aften, så kan jeg lige lunte 2 km. og så sidde og hygge mig med et spil Angry Birds på en bænk. Eller også vinder stoltheden, og jeg kæmper mig igennem de fem km. tortur i min higen efter at overhale så mange som muligt. Med den konsekvens, at jeg sandsynligvis hoster min milt op i målområdet omkring kl. 20.30. Ret dumt, når det jo i bund og grund er fuldstændig ligegyldigt…

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!