Anmeldelser er der ikke så mange af på denne side, men da hjertet brænder for elektronik, ville det være synd at snyde alle jer andre for min begejstring ved nye gadgets når jeg en gang imellem får råd. Den PC jeg anmelder her afløser den Asus EEE PC som jeg har haft i to-tre måneder, men som ikke helt levede op til forventningerne.
Disse ord er nemlig tastet på min helt nye minibærbare PC – MSI Wind. Det er den første mininotebook på det danske marked, og jeg var vist heldig at få fat i et af de første eksemplarer.
Min maskine er den hvide udgave, og designet er rigtig lækkert. Den har en flot finish med pæne afrundede kanter og virker robust og velbygget.
Det første der springer i øjnene når man åbner PC’en er, at skærmen er på 10 tommer. Det medfører at maskinen er en smule større end f.eks. Asus EEE PC (hvor jeg som sagt tidligere har forsøgt mig kortvarigt med 701-modellen), men maskinen er bestemt stadig både lille og let. Skærmen er på 1024*600 og står utrolig flot og skarpt, og den er stor nok til, at internetbrowsing foregår helt uden problemer.
Tastaturet er heldigvis tæt på at være et fullsize tastatur, hvilket minimerer antallet af tastefejl. Et problem der ikke er til at komme uden om på Asus’ minimaskiner. Nogen vil måske mene, at touchpadden er for lille, men mine små fingre har ikke haft nogen problemer der.
I modsætning til Asus EEE er der en ”gammeldags” 2,5’ harddisk på 80 GB i maskinen. Dette giver dejligt meget lagerplads, men gør maskinen en smule mere sårbar end, hvis der havde været et SSD-drev i. Men jeg planlægger nu ikke at smide rundt med den lige foreløbig. Hastighedsmæssigt synes jeg ikke man mærker den store forskel.
Batteritiden kan presses op på ca. tre timer, hvilket er tilfredstillende med et tre-cellet batteri (der senere på året kan udskiftes med et seks-cellet, så den bare kan blive ved og ved….)
MSI Wind kommer med Windows XP, der i kombinationen med Intels Atom-processor kører fortrinligt. Opstarten sker på ca. 35 sekunder, og langt de fleste dagligdagsopgaver løser den i et fint tempo. Og så er det bare nemmere end med Linux!
Jeg ved godt, at det ikke er en Macbook Air, men den koster langt mindre (set til 3299,-), og den ser altså næsten lige så godt ud på cafebordet. Den medfølgende hvide taske matcher designet på Wind’en til fulde, så maskinen ser også lækker ud når man hiver den op af tasken (og så blegner Asus EEE’s sleeve i øvrigt ved siden af).
Så hvis du kun skal have én minibærbar i år, så skal du bestemt have MSI Wind. I hvert fald frem for Asus EEE 900, der kommer på markedet til august.
Fint review 🙂 hvordan fungerer sådan noget som itunes på den ?
Jeg bruger ikke selv Itunes, så jeg har ikke prøvet det. Men jeg kan ikke forestille mig, at den ville have nogen problemer med Itunes.
Må…ha’…en…MSI…Wind ….. kan du give mig et prej om hvordan den trækker flash sider fra nettet. Overvejer at give min datter en, men jeg er sgu lidt nervøs for at sider som http://www.dr.dk/oline hænger voldsomt !
Jeg har ikke haft de mindste problemer med flash-sider, og dr.dk/oline kører helt fint.
Efter at have brugt computeren et par uger bliver jeg mere og mere glad for den. En forskel jeg er blevet opmærksom på i forbindelse med om harddisken er en konventionel type eller en SSD-disk er lyden. Den Asus EEE jeg havde tidligere var nærmest helt lydløs. Det er denne maskine altså ikke. Harddiskens og blæserens summen slipper man ikke for. Det er dog ikke så slemt, at det generer mig.
Hurra – Nu er dette et rigtigt nørde-site!
Flere anmeldelser! Så kan man læse om alt det udstyr man ikke selv har råd til at købe…
2 spørgsmål; Har du hørt hvor meget det 6cellet ca. kommer til at koste ?
Og i sammenligning med en alm. acer 15″ bærbar hvor meget larmer den så ?
Tak for din anmeldelse.
Tak. Det ser bedre og bedre ud må jeg sige. Hvordan er batteritiden?
Eneste der er tilbage er overtalesen af konen, måske noget D&G, Pura lopez
Lyder som en fed maskine, men hvordan lægger man nye programmer ind når der ikke er et drev i den? F.eks. officepakken?
FED anmeldelse! Jeg kan ikke vente, til jeg får min 😀
Ved du noget om, hvornår man kan købe den med 6-cellers batteri? Eller om man allerede nu kan købe 6-celle batteriet som ekstra tilbehør nogen steder?
Batteri kører ca. tre timer uden wifi og to timer med, naturligvis afhængigt af, hvor meget lys man har i skærmen etc.
Så det bliver rart når man kan få et 6-cellet batteri istedet for. Jeg har endnu ikke hørt noget om, hvad disse kommer til at koste, eller hvornår de kommer på markedet.
Jeg synes ikke maskinen larmer meget, men den er dog ikke lydløs. Det var min Asus EEE. Jeg synes dog lyden er lavere end jeg har været vandt til med tidligere bærbare PC’ere.
Det manglende DVD-drev vil for nogen være en ulempe. Men så kan man jo til en billig penge købe et eksternt drev. Ellers er der jo i vore dage mulighed for at installere det meste fra nettet.
Faktisk er der en prøveudgave af MS Office på maskinen (ihvertfald på min – den kan også downloades fra Microsofts hjemmeside), så jeg går ud fra at man blot kan købe en licens til det.
mvh
Hej Andreas.
Den ser godt nok lækker ud. Kan du evt. bekræfte, at den Medion, de sælger i Aldi fra i morgen, er den samme maskine?
Så vidt jeg er orienteret, så er der kun meget få forskelle på MSI Wind og den Medion Aldi har til salg.
Dvs. at jeg er ret sikker på, at det er samme fabrikat. Der er så enkelte forskelle i de mindre detaljer. Medionen har f.eks. Draft-N netværk, hvilket MSI’en ikke har. MSI’en har derimod bluetooth, hvilket Medionen ikke har.
MSI’en har desuden en ledig ram-plads, da dens hukommelse sidder i bundkortet. På Medionen skal rammen skiftes med nyt for at kunne opgraderes.
Hvad der ellers er af små forskelle kan ses her: http://wind-osx86.wikispaces.com/Akoya
Jeg har også lige “fået” en i sort, desværre kommer den også med en hvid taske!
Lidt kikset. Men det er en dejlig computer og klart at anbefale.
I er bare sindsygt heldige.. vil også have en.. 🙁 Håber jeg får den,, men er ikk sikker på at jeg må.. Tillykke til jer der har den..
Hejsa.. er 99% sikker på at jeg bestiller en i weekenden, men jeg har lige et hurtigt spørgsmål. Hvordan er lyden, spiller den ok højt musik??
MSI Wind er bare top $. Jeg ligger her i sofaen og skriver dette,uden de store problemer. Næsten lydløs, vejer ikke noget og et perfrekt tastetur. Har lige sat 1 gb. ram ekstra i, det tog 5 min. Nu venter jeg bare på det store batteri. PRØV DEN.
Lyden er ikke imponerende i de indbyggede højtalere – spinkel og for lav. Med et par hovedtelefoner er lyden dog helt fin.
mvh
Hej! mange tak for en god anmeldeldse! Jeg overvejer at anskaffe mig sådan en fin maskine selv, men jeg skal bruge den inde i min stue, og den skal sættes til min 32″ lcd skærm ( Bang & Olufsen BeoVision 7 ) og vil lige høre om du kan fortælle mig om det er muligt at sætte opløsningen til 1366 x 768 på skærm nummer 2 ?
Pft.
/Carsten
Jeg har ikke prøvet at sætte en ekstern monitor til, så jeg ved faktisk ikke hvilke opløsninger det giver mulighed for.
Prøv evt. at søge i forummet på denne her side: http://msiwind.net/. Der er ihvertfald diskuteret en del om sekundære skærme.
att: Safeword + andre med tilsvarende evner :=)
Jeg er ikke en haj indenfor teknik. Men vil også gerne udvide pc’en med en xtra blok ram, så den kommer op på de 2gb – Kan du give et praj om hvilke slags ram, som passer til maskinen?? et navn? evt. et link?
på forhånd tak mvh
Haij..
Rigtig god anmeldelse synes jeg.. Jeg skal også have fat i en, så vil lige høre hvor i har købt jeres, af jer som har købt en.. 😉
Og om der er noget nyt med det 6-cellede batteri..
MVH
Anders
Jeg har købt min her: http://www.hk-automation.dk/catalog/product_info.php?products_id=2705
For mit vedkommende intet nyt om batterier.
Hvis du skal have mere ram i den, skal du vist kigge efter sådan noget her: http://edbpriser.dk/Products/Listprices.asp?ID=153824&searchArea=&Soegeord=
Hej Andreas
Tak for en fed anmeldelse. Jeg havde været nede og kigge på Asus EEE og var noget begejstret over den, men nu kan den hoppe i havet, for jeg skal have en MSI Wind.
Dog synes jeg at fordelen med EEE var, at den havde installeret Linux. Er der nogen der prøvet at køre Linux på MSI’en og fungerer det lige så optimalt som det præinstallerede XP?
Min erfaring med linux er, at det kan fungere udemærket – men det afhænger meget af dels dine behov og dels dit gåpåmod ift. et mindre strømlinet, men mere fleksibelt styresystem.
Jeg har tidligere haft Ubuntu på en ældre bærbar, og det fungerede faktisk rigtig godt.
På EEE prøvede jeg først det indbyggede linux og senere Ubuntu i en tilpasset udgave. I ingen af tilfældende fandt jeg mig til rette. Hovedsageligt fordi, det var meget besværligt at få netværket og samspillet mellem mine enheder til at fungere optimalt. Særligt ift. at afspille musik og video over netværket var det bare ikke godt nok (eller måske lagde jeg ikke det nødvendige engagement i at lære linux at kende.
Hvis din PC skal arbejde sammen med andre enheder, servere etc. Så er min erfaring, at Windows er at foretrække. Her fungerer det meste med et minimum af konfiguration.
Men hvis du er til kode-nørkleriet, så kast dig over linux. Vent evt. på en EEE 901 med atom processor, eller køb en Acer Aspire One, der også kan fås med linux. Wind burde også kunne fås med linux, men det er vist ikke set i DK endnu.
mvh
Jeg går lidt med overvejelser inden jeg køber en MSI:
1. kan man direkte sætte et 6-cellet batteri i, når det kommer eller batteriet integreret i maskinen?
2. kan man køre vista på Wind’en?
Tak for nogle gode synspunkter so far!
Jens
Man kan også overveje den nye mini note fra HP … den er altså totalt fed og med mulighed for virkelig lang batteritid:
http://www.eu-computer.dk/shop/hp-2133-mini-note-1085c1.html
til jlo:
1. Batteriet kan skiftes, så et nyt 6-cellet kan sættes lige i.
2. Jeg har læst rundt omkring at Vista godt kan installeres på Wind’en og faktisk skulle køre overraskende godt. Her er et linkt til en fyr, der har haft gode erfaringer: http://computergeil.dk/msi-wind-og-vista.48281.fhtml
til Ulrik:
For det første er HP’en jo dyrere end en Wind, særligt hvis man skal have det 6-cellede batteri. Mit indtryk er desuden, at Atom-processoren er et bedre valg end den Via der sidder i HP’en. Men det er klart at designet og den højere opløsning taler godt for HP’en.
Er du selv en del af det firma du linker til?
Øv – den er helt vildt i restordre.
Har en HP Mini-note, men har også bestilt en Wind
Ingen spørgsmål, blot et par bemærkninger i farten.
Se på midtdata.dk – 160GB. på lager nu.
http://www.midtdata.dk/asp/productinfo.asp?varernr=U100-233NE&goto=productinfo&func2=spec&sparpris=&
Mærkeligt, når MSI har 6-cellet i salg allerede og der stadig fremgår 3-c alle steder i DK. Nogen burde forespørge diverse salgssteder om denne eller kommende sending er med 6-c. Måske opdaterings fejl.
Nogle enkelte steder kan der opgraderes til 2 i Ram, men finder jo via edbpriser linket (tak) meget sparet – 100kr der mod 500kr cirka via butikker…!
Glem Mybook, Aldi og Asus, udfra kvalitet, synes klart for mig via sammenligninger mm. at MSI wind u 100 er klarere vinder.
Minus er vist tastaturet, nogen burde klage til firmaet. Men dog detalje eller hvad.
Jeg glæder mig til snart købe MSI, som I jo anbefaler.
Hej,
Jeg påtænker mig at købe Mybook M11 Freedom, som vidst skulle være i samme afdeling som MSI Wind, nogen der kan fortælle mig om der er nogen forskelle udover 100 krs prisforskel?
Hej
Jeg vil lige høre om det er rigtigt at MSI Wind og Mybook 11M er den samme maskine???
Så vidt jeg kan se på mybooks hjemmeside, så er det meget tæt på at være identiske maskiner. Både interiøret og kabinettet er i mine øjne identiske. Der kan så være enkelte specifikationsforskelle f.eks. ift. harddiskens størrelse.
mvh
Hej Andreas
Jeg har lige købt MSI’en til min søn og sidder netop of konfigurer den og jeg er imponeret over den lynhurtige boottid! MEN! Jeg har nu siddet i et par timer og har forsøgt at komme på mit eget private, trådløse netværk (som allerede har et par andre af husets PC’er på, men jeg kan simpelthen ikke få MSI’ens trådløse netværkskort til at kunne se trådløse netværk…
Er det noget nogen har erfaringer med?
Bedste hilsner
Flemming
Jeg har aldrig haft nogen problemer med at finde mit eget netværk eller andre netværk jeg skulle på, så det kan jeg desværre ikke umiddelbart hjælpe med.
Kan du slet ikke se nogen netværk eller hvad? Er du sikker på, at det trådløse net er slået til (ved at trykke Fn+F11)?
okay