Glædelig jul til alle

Da denne blog jo er ekstremt velbesøgt er det vel på sin plads at jeg tager det ansvar der skal til, og hermed ønsker en rigtig glædelig jul fra mig til alle på HELE internettet. Så hvis du kigger forbi siden i jagten på tjekkisk hesteerotik eller bare er en tilfældig bekendt af mig, så er det hermed sagt: Glædelig jul!

Jeg drager i morgen afsted til den fædrende går med kone og barn for at fejre lille Vitus’ første jul hos farmor og farfar. Men jeg siger bare, at hvis han får mandlen går jeg satme amok. Den har jeg ikke fået i over ti år, så det må sku være min tur.

Og, her på falderebet kan vi jo iøvrigt glæde os over, at både Amin Jensen og David Owe nu er ude af top 40. De blev altså ikke julens store sællerter. Hurra for det – bortset fra at de fleste danske hjem så har et eksemplar af de danske film hits, hvor Paprika Steen og Søren Pilmark og andre fjolser synger tåbelige gamle sange, som de fleste af os havde lykkeligt glemt. Nå, ikke mere bitterhed fra mig. glædelig jul

 

About Andreas

Jeg ejer denne side!! Men du må gerne være med. Bare giv den gas!!